idéoffensiv

Holdninger

• Jeg overså et aspekt af det stillede forslag. Titlen på forslaget er jo "Blomstervenlig klipning af grønne områder". Så måske tænkes der ikke udelukkende på grøftekanter?
  
  Jeg tror Danmark må være et af de lande i verden med den største tæthed af klippede græsplæner. Det er faktisk vanskeligt at forestille sig en arealanvendelse som er mindre naturvenlig end en græsplæne som er gødet, hyppigt klippet og tilsået med blot tre forskellige græsarter (rajgræs, rødsvingel og engrapgræs). Græsplæner giver mening hvor man skal spille bold eller crocket, eller spise sin madkurv under et bredkronet træ. Men mange steder ligger de bare ubrugte hen. En gang om ugen ankommer en maskine som forurener omgivelserne med støj og udstødning og belaster CO2-balancen unødigt. Desuden koster det ressourcer på budgettet for natur- og parkforvaltningen. Uden at vide det med sikkerhed vil jeg gætte på at udgifterne til naturpleje i landets kommuner knapt kan måle sig med udgifterne til klipning af græs? Der hvor græsplænen ikke tjener et formål kunne man med fordel omlægge den til høslæt-eng, hvor slåningen indskrænkes til 1-2 gange årligt. Eventuelt kan der slås vandrestier mellem det høje græs. Græsset skal ikke kun være græs, men tværtimod en blanding af vilde blomster fra enge og overdrev. At få blomsterne igen der hvor der i dag ligger græsplæner kræver viden og tålmodighed, men resultatet vil være så meget desto mere opmuntrende: Blomstrende enge midt i bymiljøet, med græshopper, sommerfugle og humlebier. Besparelser på kommunens budget og gevinster for miljøet - mindre støj og energiforbrug.
  
  Måske ligger der her et udviklingsprojekt som flere kommuner kunne have interesse for at deltage i? Udvikling af mål og metoder og dokumentation af virkninger på den biologiske mangfoldighed.
  
  mvh
  Rasmus

  kommentar, Rasmus Ejrnæs, , 7.september 2007

• Kære Susanne Skaarup
  Grøftekanterne er et levested for vilde dyr og planter som desværre har mistet megen mangfoldighed de sidste 30-40 år. Det er kedeligt, al den stund at det samlede danske grøftekants-areal er stort sammenlignet med arealet af overdrev, den naturtype som minder mest om grøftekanterne.
  Grøftekanternes mangfoldighed er især gået tilbage fordi de forurenes af næringsstoffer fra tilgrænsende marker. Når der ikke fraføres materiale fra grøftekanterne, så ophobes næringsstofferne bare og til sidst overlever kun de allerstærkeste konkurrenceplanter såsom stor nælde, agertidsel, almindelig kvik, burresnerre, draphavre og vild kørvel. Der er brug for indsigt, vilje og teknisk snilde hvis udviklingen skal vendes så vi igen kan få blomstrende grøftekanter med røllike, blåklokke, blåhat, djævelsbid, okseøje, vild gulerod, knopurt og merian. Det vil kræve at belastningen af grøftekanterne med gødning og sprøjtemidler ophører, og det vil også kræve at det afslåede materiale i grøftekanterne fjernes fra grøftekanterne frem for at blive liggende og formulde.
  Vi har viden om grøftekanternes økologi, og kommunerne har masser af teknisk uddannet og idérigt personale. Er viljen der mon også i kommuner og hos landets landmænd?
  Det er en udmærket idé at få en botanisk kyndig til at kortlægge kommunens grøftekanter, så man har et planlægnings- og prioriteringsværktøj. Hvis kommunen forpligter sig på et samarbejde i form af et forsøgsprojekt hvor der iværksættes forskellige plejetiltage på udvalgte strækninger, vil det også kunne være et interessant forskningsprojekt at følge udviklingen. Et sådant projekt burde gå hånd i hånd med udvikling af en naturpolitik for grøftekanterne som levested. Men det vil næppe være et projekt som vil kunne afsluttes indenfor rammerne af et biologisk speciale. Mvh Rasmus.

  kommentar, Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 7.september 2007

• Studerende søger ofte relevante projekter til speciale eller biologisk projektarbejde. Hvis projektet oven i købet indeholder et samarbejde med erhvervslivet, her en kommune, vil ideen være utrolig attraktiv for studerende.
  Projektet behøver ikke engang at være et samarbejde med universitetet. Kommunen kunne ansætte studerende til at gennemføre projektet (studerende er billig arbejdskraft).
  Jeg synes det er en rigtig god idé, og lignende projekter kunne sagtens gennemføres på samme vis.

  god idé, Nina Christiansen, Specialestuderende v. Århus Universitet, Biologi, 5.september 2007

• Ideen er ikke dårlig. For nogle år siden lavede biologistuderende en undersøgelse af grøftekanters status på en større skala, der viste en slem tilbagegang for mange planter. Den undersøgelse blev vejledt af Rasmus Ejrnæs på DMU i Kalø.

  god idé, Finn Borchsenius, Lektor, Systematisk Botanik, 5.september 2007