Holdninger
-
Min kommentar til borgermødet afholdt omkring Dyrehavens bevarelse eller festivalens udvidelese.
kommentar, D. Lehmann, Skanderborg, 11.maj 2010
Der kom mange konstruktive forslag, både til Dyrehavens bevarelse og benyttelse. Mange forslag handlede om at ændre/forny Skb. festival, men desværre havde jeg hele tiden den fornemmelse at festivalen ikke lyttede og kun talte om én for form løsning for dem for at blive større/tjene flere penge, og det var at få mere areal og fælde flere træer. Når alternativer blev nævnt, blev festivalens tilhængere ved med at tale om størrelsen på festivalen og hvor skidt det ville gå for Skanderborg, hvis de ikke får et større areal.
Skovfogden Lene Lie nævnte, at skoven ikke er moderne eller fleksibel. Dette betyder, at vi må indrette os efter hvad skoven kan klare og ikke hvad nogle personer ønsker og kræver af den. Skovudvikling er et langtidsprojekt som starter i en generation og først ses en til 2. generationer senere. Vi skal altså tænke længere end bare de næste 20-30 år frem, for ellers er der ingen skov, når de næste generationer af Skanderborggenser vil et smut ud i naturen eller til festival!
Som jeg hørte det, så kom bl.a. Jens Kaptain også med flere forslag og alternativer til en omformning af festivalen, så der ikke skal inddrages mere areal til festivalen. Lad os bruge de konstruktive forslag og stoppe skaden på skoven ved ikke at udvide festivalens areal og deltagere antal.
Festivalen skal ikke blive større. En ned justering vil være kærkommen for både natur og byens borgere. Hvis den skal forblive SMUK, så må vi alle huske at det ikke størrelsen, men gørelsen det handler om. Festivalen er SMUK fordi den foregår i en skov, men skoven er allerede meget slidt af de mange deltagere, flere deltagere er derfor ikke en løsning, men kun med til at give skovens træer endnu dårligere vækst betingelser. Tilbage i 2008 fik festivalen også megen negativ kritik af deltageren pga. for mange deltagere. Skb. festival lyttede dengang til deltagerne og lovet færre deltagere, men det er vist allerede glemt igen af festivalen. Derfor fjern 5-10.000 deltager/hjælpere billetter og gør festivalen mere eksklusiv/attraktiv. Stop med at forærer billetter væk, mindsk jeres medhjælperstab og sæt evt. prisen et nøk op.
Til sidst, hvordan sikre man, at byrådet er upartisk, når de tager beslutninger, der skal repræsenterer Dyrehavens forsatte eksistens? Stor åbenhed fra kommunes side vil være et positivt tiltag, da vi har brug for en sober og upartisk afgørelse.
En kommentar til materialet fra borgermødet. I forordet stod der, at ”Festivalen har i dag brug for plads til at udvikle sig, hvilket må ske, så træer og skovbund ikke tager væsentlig skade”. Senere står der ”….og som samtidig kan bruges af Skanderborg Festivalen, uden at dette vil skade skoven”. Hvad er det så der menes? Må der ske skade eller ingen skade på skoven?
En anden kommentar omhandler den invitation, der kom i Uge-Bladet Skanderborg den 21. april. Der inviteres denne dag også til at tale med diverse repræsentanter ude i Dyrehaven inden mødet. Mødet fandt dog sted den 17. april, altså 5 dage forinden vi fik invitationen i Uge-Bladet!
Jeg håber, at Skanderborg kommune vil komme med en afgørelse der ikke lader Skanderborggenserne sidde tilbage med en bitter smag af, at Skanderborg Festival har mere magt over den skovdel de lejer én gang om året, end borgerne og deres rettigheder grundet deres betaling af skat og som borgere af byen.
-
Jeg syns det er underlgigt at alle disse kommentar står som kommentar fra borgermøde. Da jeg syns næsten alle de kommentar der er kommet fra mødet af negativ karakter næsten alle sammen har samme ordlyd. Det skulle derfor undre mig meget hvis ikke det var de samme 10-12 personer som er kommet med dem. Jeg kan i hvert fald ikke genkende den holdning de kommer med fra nogen af de personer jeg har snakket med om dette.
kommentar, Allan Møller, Skanderborg, 29.april 2010
Ideen er god Kommenter