GÅGADE

Lad os nu få en gågade i Skanderborg, så vi kan "aflive" zik-zak kørsel gennem Adelgade, som også er dødfarlig for cykelisterne.
De fleste byer med respekt for de erhvervsdrivende og borgerne har en gågade, så butikkerne har mulighed for, at vise deres varer ordentlig frem. Hold pengene, hold borgerne og hold turisterne i kommunen, lad os få en gågade med mere butiks- og caféliv.
Ikke noget med en "sivegade" eller kørsel i én retning, der er alt for meget gennemkørsel - lav i stedet en omfartsvej uden om byen.
Bus 107 burde forøvrigt heller ikke have sin holdeplads i midtbyen men på Banegården.

Idé indsendt af Tobias og Sebastian, Skanderborg, 9.november 2007 10 KOMMENTARER, Nøgleord: gågade spise shoppe bus butikker borgerservice byudvikling Bosteder/Fritid cykler biler 

Holdninger

  • Jeg syntes privat at det er en udmærket idé.
    Dog skulle de havé tænkt lidt på hvad ruter folk nu kører. (Evt nyt astfal og ikke det som vi har nu som man jo næsten har brug for en firhjulstrækker til at komme igennem).

    kommentar, Jannik, Skanderborg Realskole, 9.september 2009
  • Jeg synes det er en god ide med en gågade i byen, for her er intet byliv. Men mon projektet er helt gennemtænkt. Jeg bor på Vestergade og siden gågade forsøget er startet, er der kommet så meget trafik på gaden, at det næsten er umuligt at komme over. Skilte med af og pålæsning forbudt er sat op lige foran hvor jeg bor. Hvor man før måtte parkere. Havde det ikke været lidt mere gennemtænkt, at man som minimum kan lave et stop foran sit hjem og få læsset af og på? Eneste parkeringsmulighed længere end 3 timer i nærheden af hvor jeg bor er ved Medborger Huset, så mon ikke snart de også bliver trætte af denne løsning, med mindre der kommer offentlige parkeringspladser til at parkere på mere end 3 timer?

    kommentar, Tina Machmüller, Vestergade, 21.juli 2009
  • Jeg bor på Vestergade, og jeg er bare rigtig træt af det her forsøg.
    Egentlig kan jeg godt lide ideen om en gågade, men det har nu medført et hav af trafik lige udenfor mine vinduer. Midt på dagen kan jeg kun have vinduet åbent, hvis jeg er interesseret i en stank af bilos ind gennem dem.
    Noget andet er - og det er faktisk værre - at kommunen nu har forbudt parkering stort set overalt i nærheden af mig. Jeg må ikke holde på Vestergade og nu må jeg sørme heller ikke holde på parkeringspladsen ved Dagmarcentret. Jo, i 3 timer! Men hvad hjælper det?
    Jeg er afhængig af min bil i forbindelse med mit arbejde, og jeg synes, det er enormt tarveligt, at fjerne enhver mulighed for parkering, fordi al trafikken nu skal gå lige forbi mine vinduer. Det virker ikke som om, kommunen har tænkt på alle deres borgere i det her. Det kan godt være, at det er en super ide med gågade og hyggelige cafeer osv., men som situationen er nu, er det på bekostning af andre.
    Få lavet ordentlige parkeringsforhold til os på Vestergade, der lider under det her, og jeg er tilfreds igen.

    kommentar, Jane Nielsen, Skanderborg, 11.juli 2009
  • Luk bare hele gaden så cafeerne også kan få del i kagen.

    god idé, Morten Rasmussen, Yding, 6.juli 2009
  • Jeg er født og opvokset i Skanderborg og selvom jeg er flyttet lidt på landet færdes jeg stadig i byen. Jeg synes en gågade er oplagt men hvorfor ikke tage det hele med? Jeg tror det vil være godt for forretningslivet på Adelgade. Jeg har erfaring både som fodgænger, cyklist og bilist i Skanderborg midtby.

    god idé, Heidi Juul Nielsen, Yding, 6.juli 2009
  • Helt forkert at lave Adelgade om til gågade!!

    Om man så kan lide bilerne eller ej, så skaber de liv i bybilledet, uden dem vil bymidten fremstå død som en sild. Ret istedet den dårlige zig zag-løsning op igen, fortovene er jo i forvejen brede som et strøg!
    Skanderborg er en alt for lille by, med alt for få spændende butikker til at kunne bære en gågade.
    Sats i stedet på at lave Byparken til et dejligt sted, med café, bordbane, kanoudlejning og lign. Som den er nu, er der næsten ingen der bruger den. Det er synd.
    Hvad skal vi med et stort varehus?- helt uforståeligt! At lukke et af de eneste kighuller der er til søen ved at plante et stort ucharmerende varehus foran, får bare byen til at ligne en hvilken som helst ligegyldig provinsby. Et af Skanderborgs plusser er jo netop den sø! Nu ender det med at man ikke kan se den.
    Ideen med et mini Nyhavn er/var en helt fantastisk ide. Er det lagt i skuffen igen, -eller arbejdes der stadig på den? Den vil skabe et byrum uden biler, tæt ved søen, til glæde for borgerne og turisterne.
    Jeg er enig med den borger, der skriver at de nye huse, der bliver bygget i byen er grimme. Bevar de gamle huse, de kommer aldrig igen.

    kommentar, Bibi Bærentzen, , 25.februar 2008
  • Bilerne ind i byen

    Da jeg boede i Kolding, og gik mig en aftentur ned igennem gågaden, mødte jeg sjældent andre mennesker. Ofte hørte jeg kun lyden af majs og ananas-stykker der ramte den nylagte og dyre granit foran diskotek Tordenskjold, når endnu et ungt menneske brækkede sig af glæde over livet. Kolding gågade fremstår som endnu et stort mørkt granit-ar i Danmark, som handelsstandsforeninger over hele landet er så glade for, og som de derfor har ødelagt rigtig mange midtbyer med. Før Kolding boede jeg i København, hvor ingen normale mennesker bevægede sig op i den øverste del af gågaden efter mørkets frembrud. Ikast, hvor jeg boede, mens jeg var i lære, tog skridtet, eller skidtet, fuldt ud og overdækkede byens gågade, så man for alvor fik glæde af duften fra majs og ananas blandet med den sødlige varme luft fra solariet, der netop havde fået nye rør.

    Nu vil Skanderborg gennemføre samme operation. Med samme grimme ar til følge. Hvad er det der sker, når mennesker tror, de kan redde et butiksliv, der kun består af solarier med konstante nye rør. Måske ved hjælp af en gågade med et par skulpturer af en lokal AOF-kunstner?

    Skanderborg har den bredeste hovedgade, jeg er stødt på i Danmark. Hvem skal gå på al den plads efter butikkernes lukketid, hvis den bliver lagt om til gågade? Der er rigeligt med plads til en vej og et par brede fortov på begge sider. Selv om grimme skilte reklamerer for nye rør for hver 200 meter.

    Brug pengene på at rette vejen ud igen, for den løsning der er nu, og som blandt andet skulle sikre cyklister, er livsfarlig. Deri er jeg enig. Nogle gode solide bump skal nok sænke farten på den sparsomme trafik, der trods alt giver Skanderborg midtby lidt liv.

    Jeg tror, man er ved at begå en fejl, der ikke lige sådan lader sig rette igen. En gågade får byen til at gå endnu mere i stå.

    kommentar, Tommy Linnebjerg, 8660 Skanderborg, 24.februar 2008
  • Adelgade bør laves om til gågade. Den er meget farlig- især for cyklisterne, som må sno sig side om side med biler, busser og lastbiler. Så jeg kan helt og holdent tilslutte mig ideen om en gågade. Vi kan godt bruge mere butiks- og cafeliv i byen, så vi ikke længere behøver at tage til Århus, Horsens eller Silkeborg for at handle.

    god idé, Anne Brandborg, , 9.december 2007
  • Jeg kan helt klart tilslutte mig ideen om at lave nogle justeringer af "Adelgade". Den gade har aldrig fungeret efter at den blev lavet om til en "zik-zak" gade. Hvorvidt det skal være en gågade eller evt. muligheden for at bevare kørselsretningen i den ene side, er jeg ikke helt afklaret med, jeg har set sidstnævnte løsning i andre byer, hvor det fungerede rigtig fint.
    Og ja, så vil vi gerne have en Føtex i Skanderborg, så behøver vi ikke handle i Føtex i Århus som vi gør nu.

    god idé, Ann Bering Petersen, Skanderborg, 29.november 2007
  • Det er helt rigtig at Skanderborg har brug for at Adelgade bliver gå-gade, jeg tror også at det vil samle byen og borgerne og især hvis man også kan få gang i cafe-livet på en gågade.
    Det er helt forkert med alle de biler igennem byen og trafikpropper på grund af busser, lastbiler m.m. fordi gaden er lavet på en måde, jeg aldrig har set i nogen andre byer.
    Snakken om at få Føtex til Skanderborg lyder rigtig godt. Lad os få den i udkanten af byen så alle kan få glæde af både fødevarer og tekstiler.

    god idé, Kirsten Rasmussen, , 25.november 2007

Ideen er god       Kommenter

Tilføj en kommentar:

 Frivilligt, men måske hvor du
 kommer fra?

Captcha:  Indtast de to ord i boksen for at forhindre spam


Ideen er god       Kommenter

Jeg synes ideen er god fordi:

 Frivilligt, men måske hvor du
 kommer fra?

Captcha:  Indtast de to ord i boksen for at forhindre spam


Ideen er god       Kommenter       Tilføj hjælp til ideen

Følgende kan hjælpe ideen på vej...  (eks. penge, personer, organisationer)

 Frivilligt, men måske hvor du
 kommer fra?

Captcha:  Indtast de to ord i boksen for at forhindre spam

Handlinger

Skanderborg Kommune vil arbejde med, at føre de gode ideer ud i livet. Her kan du se, hvordan idékaptajnerne arbejder med netop denne idé.

Næste skridt


Der indkom over 700 ideer på www.ideoffensiv.dk inden debatfasens udløb 11.september 2007.
Ideerne er efterfølgende behandlet i de politiske udvalg. Mange af ideerne er med i forslaget til udviklings- og planstrategien, der offentliggøres 16. januar 2008 og som kan kommenteres indtil 12. marts 2008. Andre ideer lever videre i en række arbejdsgrupper eller i udarbejdelse af politikker og strategier. Læs mere om opfølgning på ideerne på www.skanderborg.dk/vision.
Forslag til udviklings- og planstrategi for Skanderborg Kommune 2007 – 2030 kan fra 16. januar 2008 findes på www.skanderborg.dk eller fås på biblioteker og borgerservicebutikker.

Din ide indgå som del i oplæg til en arbejdsgruppe omkring Skanderborg bymidte, hvor din problemstilling skal tages op til revision.
Du er velkommen til også at kontakte mig omkring udviklingen.
Venlig hilsen

Jacob Mogensen -  email: jacob.mogensen@skanderborg.dk

Jacob Mogensen, 10.jan 2008



Andre ideer i temaet Ideer fra før 1. maj 2008