Holdninger
-
Jeg har det daglige ansvar for Klatremasten og møder som sådan alle, der boltrer sig derude. Jeg får en masse positive kommentarer fra klatrerne og får selv ideer, når jeg færdes i området og besøger tilsvarende aktivitetssteder i udlandet. Området ved Klatremasen kan være udgangspunktet - sammen med Siimtoften - i en offensiv for at få mere gang i erhvervsturisme - og få andel i den meget eftertragtede oplevelsesøkonomi og -turisme. Teambuilding og oplevelse er nøgleord, når virksomheder skal udvikle sig - personalemæssigt og i mange andre sammenhænge. Vi kan udvikle spændende koncepter - vi kan få hele området til at blive et stort slaraffenland for spændende naturoplevelser. Vi kan sætte fokus på skovdrift - både i et historisk perspektiv og som udgangspunkt for aktiviteter. Der er en stor formidlings-udfordring, der ligger og venter på at blive udviklet. Skovpark-ideen som jeg kender fra udlandet kan her få sin danske version. Og dermed kan Skanderborg Kommune få sin nye og spændende turistmagnet. Hele området ved Klatremasten ned mod vandet skal opbygges i fuldtømmer - gedigent og med den rigitige adresse til skoven - og så skal forbindelsen til Siimtoften udvikles kreativt og spændende - store tømmerflåder, rebstiger og -broer osv., osv. På et nyt "visitor-center" kan man både administrere hele skovaktivitetenparken og supplere med formidling og aktiviteter. Skanderborg Kommune har her en enestående mulighed, som jeg som Silkeborg-genser kun kan være misunderlig på - men dog meget gerne ser realiseret, og jeg hjælper gerne med ideer og praktiske gøremål.
god idé, Ralf Tilsted Søndergaard, Klatremasten, 11.juli 2007
Ralf Søndergaard
Eventmaker og ansvarlig for Klatremasten i Ry -
Området er unikt og aktiviteten kan udvides til også at omfatte Klatremasten og ny-udviklede "skov-park-aktiviteter" i samme område. Derved vil det tilføre Ry en sammenhængende, stor, naturmæssigt varieret og efter danske forhold helt enestående turistattraktion, som ud over at tiltrække turister vil blive en perle, et åndehul og et samlingspunkt for områdets borgere.
god idé, Gert Astrup-Jepsen, Destination Skanderborg, Parkvej 14, Skanderborg, 29.juni 2007
Ideen er god Kommenter