Holdninger
-
Ingen har kommenteret på denne idé endnu. Hvis du har en kommentar eller synes ideen er god, kan du bruge de 2 øverste knapper til højre for ideen og være med til at udvikle ideen.
Vær med til at udvikle Skanderborg Kommune - del dine idéer!
Vi har - i Skolebestyrelsen på Voerladegård Skole – haft en drøftelse af, hvad vi finder væsentligt at nævne i forbindelse med en kommende formulering af undervisningspolitikken i Skanderborg Kommune. Det er der kommet følgende skrivelse ud af – en skrivelse, som ikke så meget kommer med konkrete bud, men mere indikerer en klangbund - en grundholdning – for nogle retninger, vi gerne så en undervisningspolitik pege mod.
For levende og lærende mennesker, hvor lysten til livslang læring dyrkes i spændingsfeltet mellem fantasi, innovation, ansvarlighed og krav.
Uddannelse til livet og arbejdsmarkedet
Vi ønsker, at undervisningspolitikken giver rammer, der understøtter og værner om barnets iboende nysgerrighed og lyst til læring. Børn starter i skolen som et spørgsmålstegn og må ikke slutte som et punktum! De skal slutte som spørgsmålstegn. Et trygt, glad og højt fagligt lærings- og arbejdsmiljø – med højt til loftet og respekt for det enkelte læringssteds spidskompetencer - er udgangspunktet for en masse spørgsmålstegn.
Skolen skal uddanne i og til livet – give barnet/den unge afsæt til at lære sig selv at kende her og nu og i sammenhæng med andre, som en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor forskelligheder er vigtige og kan gro side om side og give grobund for hinanden. Dette fokus ser vi som en styrkelse af de krav, der fordres af det nutidige og et fremtidigt arbejdsmarked.
Test, målsætning, evaluering
”Hvis det væsentlige ikke er målbart, bliver det målbare væsentligt”. Der ligger en vigtig, pædagogisk og faglig opgave i at sikre en balance i skolehverdagen mellem på den ene side de målbare tests (bl.a. de nationale tests) og på den anden side at undgå en nedtoning af arbejdet med elevens alsidige og personlige udvikling – herunder de praktisk-musiske fag og kreative, problemløsende tilgange til opgaver.
Industrisamfundets skole i går - skolen i dag og fremtidens skole
Med afsæt i nogle at disse tanker og ideer, så vi gerne nogle modige politiske udmeldinger om en ny form at tænke skole på. En lærer, til en klasse, i et fag i 45 minutter i et klasselokale – som Per Fibæk fortalte, hører fortiden til.
Ingen har kommenteret på denne idé endnu. Hvis du har en kommentar eller synes ideen er god, kan du bruge de 2 øverste knapper til højre for ideen og være med til at udvikle ideen.
Skanderborg Kommune vil arbejde med, at føre de gode ideer ud i livet. Her kan du se, hvordan idékaptajnerne arbejder med netop denne idé.
Denne idé er der ikke lagt en handling på endnu, men du kan se hvilke andre idéer kommunens medarbejdere arbejder med her.
Den lokalforankrede skole fungerer som skole for alle områdets børn. Skolen...
Forslag til politikkens navn kunne være: Vejen til fremtidens skole i...
Kan der justeres ved den tid som personaler bruger på "ikke undervisning"?
I skolen er der blandt andet tre forhold som har indvirkning på børns...
Det er meget sjældent, at nogen har lært noget som helst, fordi andre har...
Jeg så gerne, at der i den nye politik blev opstillet fælles mål for...
Bryd op i klasserne omkring 6.klasse og danne nye klasser. Det giver ny...
Vi har - i Skolebestyrelsen på Voerladegård Skole – haft en drøftelse...
Skolen må bygge på det, der efterspørges i en globaliseret virkelighed,...
Ideen er god Kommenter