idéoffensiv

Uddannelse til livet og arbejdsmarkedet

Vi har - i Skolebestyrelsen på Voerladegård Skole – haft en drøftelse af, hvad vi finder væsentligt at nævne i forbindelse med en kommende formulering af undervisningspolitikken i Skanderborg Kommune. Det er der kommet følgende skrivelse ud af – en skrivelse, som ikke så meget kommer med konkrete bud, men mere indikerer en klangbund - en grundholdning – for nogle retninger, vi gerne så en undervisningspolitik pege mod.

For levende og lærende mennesker, hvor lysten til livslang læring dyrkes i spændingsfeltet mellem fantasi, innovation, ansvarlighed og krav.

Uddannelse til livet og arbejdsmarkedet
Vi ønsker, at undervisningspolitikken giver rammer, der understøtter og værner om barnets iboende nysgerrighed og lyst til læring. Børn starter i skolen som et spørgsmålstegn og må ikke slutte som et punktum! De skal slutte som spørgsmålstegn. Et trygt, glad og højt fagligt lærings- og arbejdsmiljø – med højt til loftet og respekt for det enkelte læringssteds spidskompetencer - er udgangspunktet for en masse spørgsmålstegn.

Skolen skal uddanne i og til livet – give barnet/den unge afsæt til at lære sig selv at kende her og nu og i sammenhæng med andre, som en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor forskelligheder er vigtige og kan gro side om side og give grobund for hinanden. Dette fokus ser vi som en styrkelse af de krav, der fordres af det nutidige og et fremtidigt arbejdsmarked.


Test, målsætning, evaluering
”Hvis det væsentlige ikke er målbart, bliver det målbare væsentligt”. Der ligger en vigtig, pædagogisk og faglig opgave i at sikre en balance i skolehverdagen mellem på den ene side de målbare tests (bl.a. de nationale tests) og på den anden side at undgå en nedtoning af arbejdet med elevens alsidige og personlige udvikling – herunder de praktisk-musiske fag og kreative, problemløsende tilgange til opgaver.

Industrisamfundets skole i går - skolen i dag og fremtidens skole
Med afsæt i nogle at disse tanker og ideer, så vi gerne nogle modige politiske udmeldinger om en ny form at tænke skole på. En lærer, til en klasse, i et fag i 45 minutter i et klasselokale – som Per Fibæk fortalte, hører fortiden til.