Nyheder

Skanderborg Kommunes idékaptajner fortæller nyt om, hvad der sker i kommunens idéoffensiv.

    Ny version af www.ideoffensiv.dk er i luften

    I forbindelse med startskuddet til en ny kommuneplan lancerede Skanderborg Kommune første version af www.ideoffensiv.dk. På siden har alle interesserede fri adgang til at aflevere deres gode ideer, kommentere andre gode ideer, sende ideerne videre i deres netværk. Det var i sommeren 2007. Nu er den næste generation af www.ideoffensiv klar til at gå i luften med mærkbare forbedringer. Det er bl.a. muligt at have flere temaer åbne på samme tid.

    Thomas Larsen, 23.april 2008, 1 kommentar, TEMA:

    Debatmøder om kommunens udvikling

    Deltag i debatten om komunnens udvikling forud for kommuneplanlægningen.
    Alle er velkomne til debatmøder den 21. februar, 25. februar, 26. februar og 5. marts.
    Se mere om tid, sted og emner her: http://www.skanderborg.dk/Borger/Bo_og_byg.aspx?M=News&PID=3642&NewsID=524

    Susanne Skårup, byplanlægger, 20.februar 2008, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Deadline for indlæg til handicappolitikken

    Det er nu ikke mere muligt at komme med ideer og kommentarer til handicappolitikken. De indkomne forslag vil blive taget med ind i det skrivearbejde, der er gået i gang. Efter nytår vil der ligge et udkast, som så skal igennem en længere politisk behandling, før handicappolitikken efter planen skal vedtages i slutningen af marts 2008.

    Niels Danielsen, 10.december 2007, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Kom med dine ideer til handicappolitikken senest den 3. december

    Hvis du vil nå at komme med en ide eller en kommentar til Skanderborg Kommunes handicappolitik her på ideoffensiv.dk, skal du gøre det senest den 3. december. Her samler vi nemlig de indkomne ideer ind, så vi kan nå at få dem med arbejdet med handicappolitikken. Så kom med dine ideer og kommentarer senest den 3. december 2007.

    Niels Danielsen, 28.november 2007, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Pressemeddelelse om den videre proces med de første 715 ideer

    715 idéer til fremtidens Skanderborg Kommune
    En friluftsstrategi, en naturplejepolitik, en udviklingsplan for Skanderborg midtby og et udviklingsprojekt for alle kommunens landsbyer er nogle af de konkrete resultater, der kommer ud af Skanderborg Kommunes stort anlagte idéoffensiv. Læs pressemeddelsen her.

    Susanne Skårup, byplanlægger, 26.november 2007, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Det videre forløb for ideer fra før den 11. september 2007

    Det videre forløb for de første 717 ideer fra www.ideoffensiv.dk, som kom ind i den første debatfase i forbindelse med udarbejdelse af Skanderborg Kommunes planstrategi, er nu blevet behandlet i de politiske udvalg. Planen er, at hver af de enkelte ideer vil få tilknyttet en "handling" her på hjemmesiden indenfor den nærmeste fremtid.
    Udvalgenes behandling med tilhørende bilag for de enkelte emner kan ses på Skanderborg Kommunes hjemmeside, Klik her for at se behandlingen i udvalgene.

    Susanne Skårup, byplanlægger, 26.november 2007, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Processen omkring handicappolitikken går videre.

    Det sidste borgermøde omkring en handicappolitik blev afholdt den 14. november. Ved mødet - hvor næsten 100 borgere var mødt frem - blev sløret løftet for 9 overordnede indsatsområder, som kommunen på baggrund af borgernes input har kunnet opstille.

    Disse er: Tilgængelighed, Rådgivning og Støtte, Uddannelse og Undervisning, Tilgængelig ind i kommunen(til sagsbehandlere mm.), Arbejdsliv, Information og Kommunikation, Transport, Bred vifte af boligtyper.

    Blandt indsatsområder har borgerne især sat fokus på Tilgængelighed, Rådgivning og Støtte, Tilgængelighed ind i kommunen og Bred vifte af boligtyper.

    Processen er dog ikke slut. Du har stadig mulighed for at komme med ideer her på siden og kommentere andres. Det kan du gøre frem til den 1. december. Men stadig - husk at mærke ideen med nøgleordet handicappolitik . 

    Niels Danielsen, 22.november 2007, 0 kommentarer, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Borgermøde den 14. november

    Nu afholdes det 2. borgermøde, hvor du har mulighed for at diskutere handicappolitikken og komme med ideer. Mødet holdes onsdag den 14. november kl. 18.30 - 21.30 på Skanderborg-Odder Handelsskole og VUC. Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg.

    Tilmelding senest fredag den 9. november på 8794 7891 og 8794 7889 eller jette.friis@skanderborg.dk
    Aftenens program ser således ud:

    Velkomst - ved Søren Erik Pedersen, formand for Sundheds- og Handicapudvalget.


    Hvilke ønsker har I haft? -opsamling fra borgermødet den 2. oktober ved Bodil Svare, handicapchef.


    FN's handicapkonvention og den kommunale handicappolitik -oplæg ved Stig Langvad, formand for DSI.


    Tænketank - diskussion og indsamling af idéer ved Alice Brun, centerleder ved DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.


    Afrunding - ved Søren Erik Pedersen, formand for Sundheds- og Handicapudvalget.

    Niels Danielsen, 6.november 2007, 1 kommentar, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Kom med ideer til handicappolitikken.

    Vi har brug for din hjælp. I Skanderborg Kommune er vi i gang med at lave en handicappolitik, der skal sikre de bedst mulige forhold for borgere med handicap. Politikken er ikke endeligt formuleret, og du har mulighed for at sætte dit aftryk. 

    Der er afholdt temamøder for både borgere og kommunens fagfolk, og der vil blive afholdt endnu et borgermøde den 14. november. Ved disse møder er der mulighed for at diskutere handicappolitik og komme med ideer. 

    Nu er der også mulighed for at komme til orde på denne side. Så kom med dine ideer til handicappolitikken eller din mening om andres forslag. Men husk, at et af nøgleordene skal være  - handicappolitik. Det vil nemlig gøre det nemmere for os at finde frem til ideerne og få dem med i det videre arbejde.    

    Niels Danielsen, 9.oktober 2007, 1 kommentar, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008

    Ideoffensiv, fasen er slut, hvad nu?

    Fasen med ideoffensiv sluttede 11. september.

    Der er kommet 717 ideer og en masse kommentarer ind på www.ideoffensiv.dk. Siden kan stadig ses, men det er ikke længere muligt at lægge nye ting ind på hjemmesiden.

    Ideerne vil nu blive samlet og bearbejdet til forelæggelse for de politiske udvalg. Mange af ideerne vil blive indarbejdet i planstrategien, andre ideer vil blive behandlet i arbejdsgrupper eller sendt til relevante parter.

    Ambitionen er, at alle ideerne skal resultere i en handling og/eller et svar. Byrådet behandler ideerne den 28. november, hvorefter svar vil blive lagt på hjemmesiden.

    Se mere på www.skanderborg.dk/vision

    Susanne Skårup, byplanlægger, 28.september 2007, 1 kommentar, TEMA: Ideer fra før 1. maj 2008




Ideer som andre har sendt ind

  • Mere i pratik

    Vi kunne godt tænke os at der var mulighed for at komme mere i pratik, fordi...

  • skanderborg computer LAN.

    Skanderborg burde holde et stort computer lan. Sådan at alle fra danmark kan...

  • Kulturhuset

    Gratis kulturelle oplevelser f.eks. foredrag.